Vi vil så gerne fortælle jer om vores læringsmiljøer.
Her er nogle billeder fra nogle af vores skønne læringsmiljøer i både børnehaven og vuggestuen.
Ude på gang arealet i børnehaven, er der blevet lavet en hel barbie krog. Her kan man uforstyrret lege i barbiehuset og møblerne kan tages ned på gulvtæppet.
Læse området byder på masser af læsning, både i sofaen og på gulvet. Det er også tilladt hvis man i løbet af dagen har brug for bare at hvile sig, at tage en slapper i sofaen.
Går man ind i børnehaven, kan man næsten dufte maden fra restauranten, køkkenet, lejligheden og butikken. Her indbydes til rollelege, om man skal spise fint, eller give babyerne mad derhjemme, sættes der ingen grænser for.
I baggrunden ses børnehavens store motorikrum, der indbyder til at bruge kroppens grovmotorik, ved at kravle, dreje rundt, krybe, løbe og meget mere.
Blandt mange forskellige læringsmiljøer, finder man et af vuggestuens tema hjørner. Når der skiftes tema i årsplanen, ændres dette område sig også. Her kan der derfor opleves forskellig dokumentation på, hvad vi har som fokus område i en given periode. Kom gerne ind og kig.
Vi vil give børnene i institutionen de bedste rammer, derfor udnytter vi alt hvad vi kan, for at skabe så mange læringsmiljøer som muligt. Her ses en flyvemaskine, på vuggestuens væg i gangen.
Legepladsen er delt op med et lille hegn, sådan at vuggestuen stadigvæk kan følge med i, hvad de store venner fra børnehaven laver.
Børnehavens klatretårn på legepladsen har institutionens bedste udsigt. Man kan virkelig se alt! Klatretårnet er udstyret med brandstang, rutsjestænger, klatretorv og stige.
Her i sandkassen er der mulighed for at lave de lækreste kager eller is, derudover kan de sælges gennem butikken, som står oppe i sandkassen. Når solen rigtig bryder frem i starten af foråret, er der solsejl over sandkassen, så når vi er ude kan man sagtens lege længe i sandkassen, uden at være i solen hele tiden.